Stinne og Martinus Sørensens Fond, Aalborg - stiftet 1978

Stifteren af fonden bag projektet Hospice Mariagerfjord er også en fond. Initiativtager indskød i 2006 den fornødne stamkapital til den nye fond og har i efterfølgende år finansieret/doneret store dele af projektudviklingen af et Rehabiliteringscenter og Hospice i Hadsund, Mariagerfjord Kommune.


Fonden i Aalborg blev stiftet d. 12. december 1978 af Martinus Sørensen, der fødtes i Sellegaard, Øster Hurup, d. 6. august 1893, yngst af en søskendeflok på 3 piger og 3 drenge. Martinus Sørensen betragtede penge som "et nødvendigt arbejdsredskab - som en skovl er det for en arbejdsmand".

Martinus Sørensen Martinus Sørensen, stifter af fonden i 1978

Til trods for at stifteren som 84-årig stadig var i fuld vigør, mente han i 1978 ikke mere at have så meget brug for "sit arbejdsredskab". Han stiftede derfor fonden, "Stinne og Martinus Sørensens Fond", hvormed han ønskede at "kunne hjælpe ældre mennesker, for hvem det ikke var gået så godt, som det var for ham selv". Fonden skulle kunne tilgodese dels Aalborg, hvor han havde haft det meste af sit virke og opholdt sig, dels hans fødeegn Øster Hurup.


Martinus Sørensen tilbragte sine sidste leveår på plejehjemmet "Bernadottegården" i Hadsund. I overensstemmelse med hans ønske blev der d. 1. september 1988 oprettet en fond, nemlig "Martinus Sørensens Mindefond", Hadsund, med tidligere borgmester Tage Jespersen som bestyrelsesformand.

Tage Jespersen Fhv. borgmester Tage Jespersen RD, Hadsund

Bestyrelsesformand i Martinus Sørensens Mindefond i Hadsund.
Afgået ved døden d. 25.07.2008 - Æret være Tage Jespersens minde!


Babyambulance BabyAmbulance, doneret af fonden i 2001


Stinne og Martinus Sørensens Fond står bag mange donationer, bl.a lægeambulancer, intensiv special transport, ligesom fonden driver et sommerhus til fri afbenyttelse af udvalgte plejehjem i Aalborg- og Hadsund Kommune.

Fjordudsigt Panorama fra Tinushuset

Dette panorama nydes hvert år af omkring 800 plejehjemsbeboere fra plejehjem i Aalborg og Hadsund, når de er på ophold i Tinushuset, der er opført af Martinus Sørensens Mindefond i Øster Hurup. Det er fonden, der med tilbud om gratis benyttelse stiller sommerhuset og faciliteterne til rådighed for plejehjemmene

(ovennævnte er uddrag af fondens brochure, udgivet i 2003 i anledning af 25-året for fondens stiftelse)

Generalforsamling i Støtteforeningen

Se referat...

Hospice Mariagerfjord Genbrug

er åbent 1. lørdag i hver måned kl. 10 - 13 på Ringvejen 6, 9560 Hadsund.

Se billeder...

Bliv medlem af Støtteforeningen.

Indmeld dig her...

Nordjysk Webdesign